Alle får det, ingen vil have det. Spam opfattes indimellem som en trussel mod e-mail markedsføring. Folk bliver så trætte af al rodet i indbakken, at de ikke længere er interesserede i de gode sider af e-mails. Og vist er det et problem, men vi holder vel heller ikke op med at spise ude om sommeren, fordi der engang imellem kommer en bi? Vi finder på en måde at håndtere problemet på.
Spamfiltre er et våben i kampen mod uønskede e-mails. Der er mange forskellige spamfiltre, og de befinder sig på flere forskellige steder. For yderlige at komplicere tingene, findes der en række teknikker, der skal forenkle tingene for seriøse afsendere.
Spørgsmålet er, hvorfor jeg, som seriøs afsender, skal tage mig af, hvordan spamfiltre fungerer? Jo, du skal bruge din viden til at undgå at havne i et sådant filter. Du er nødt til at vide, at der findes forskellige filtre og at de reagerer på forskellige måder. Nogle er rent tekniske, andre bygger på indholdsanalyse.
Den måske vanskeligste form for filtre analyserer indholdet af mails, og teksten sammenlignes med en database.
Mange filtre udregner ord og giver dem points. Ord, der hyppigt forekommer i spam mails får højere points, og hvis den totale pointmængde bliver for høj for en mail, bliver den klassificeret som junk mail. Dette er en enkelt og effektiv måde at fjerne klare tilfælde af spam på, men desværre er den også ret nem at lure af, hvis man vil. Hvis der puttes et par almindelige ord ind i meddelelsen, kan det være nok til, at den slipper igennem. Dette er forklaringen på, at man ofte ser mere eller mindre kreative afskygninger af overskrifter og tekster - hvem har f.eks. ikke set en reklame for V!agra...
For dig, som er seriøs afsender, kan denne slags filtre fungere som en fælde. Der er mange, specielt indenfor medicinal- eller finanssektoren, som må veje deres ord i overskrifter og emnefelter på en guldvægt. Alle bør dog teste deres mails mod nogle af de største spamfiltre, f.eks. SpamAssassin. Uanset hvordan, er ét filter altså ikke nok. Der skal flere forskellige til, som komplimenterer hinanden.
Tænk på, hvordan det fungerer i en lufthavn. Den bygger også på en række sikkerhedskontroller, som fungerer uafhængigt af hinanden. Du tager til lufthavnen, og mødes af den første sikkerhedskontrol, når du checker ind, hvor du viser pas og billet. Du overdrager også din kuffert, hvilket er en sikkerhedskontrol i sig selv. Hvis du skal på en længere rejse, og kun tager håndbagage med, er det klart at det vækker mistanke. Du forventes at have en tung kuffert med dig.
Præcis sådan fungerer det, vi kalder multi-part-email. Hvis din mail kun findes i en grafisk HTML-version, begynder spamfiltret at kigge nærmere på, hvad den indeholder. Og derfor er du nødt til også at inkludere en tekstversion. Så kommer du til den egentlige sikkerhedskontrol. Her skal du afklæde dig alt, der kan være farligt og lægge håndbagagen i et separat røntgenapparat. Præcis sådan fungerer det med vedhæftede filer i mails. Ting, som kan være farlige, bliver inspiceret under lup. Det gælder billeder, film, programmer, dokumenter - alt, som kan gemme på virus eller skadelige koder, bliver gransket grundigt.
Er du så virkelig kommet til dit bestemmelsessted, når du lander? Nej, du skal igennem tolden først. Sandsynligheden for at blive stoppet og kontrolleret drejer sig i høj grad om, hvilken lufthavn du kommer fra. Samtidig er der fragtgods, som er forsynet med segl, og passerer alle grænsekontroller uden at blive kontrolleret, så længe seglet er intakt.
Sådan fungerer hvidlistning. Den sendende server er allerede tidligere blevet godkendt som leverandør, og e-mailene passerer derfor uforstyrret gennem spamfiltret. Hvorfor får man så stadig spam i indbakken, når der nu findes så mange kontrolstationer? Helt enkelt fordi, at det indimellem lykkes for dem, der bestemmer sig for, at de vil igennem for enhver pris. Spamfiltre bliver aldrig helt perfekte, for der bliver altid foretaget en opvejning af for hårde bedømmelser imod at slippe for meget igennem.
Det vi selv kan gøre er kun at sende e-mails til modtagere, som har bedt om dem og gøre vores bedste for at sende relevant information. På denne måde bidrager vi til tilliden til e-mails.
